
Naturisme
Naturisme handler om frihed, respekt og fællesskab. Her er svar på de spørgsmål, mange stiller, før de besøger os første gang.
Første gang på en naturistcamping?
Alle er velkomne hos os. Skønhed er en sindstilstand, og vi behandler hinanden ligeærdigt og med respekt. Øjenkontakt er helt naturligt på pladsen.
Hvordan færdes man?
Tag gerne et håndklæde med – det er både praktisk og hygiejnisk, især når du er på besøg hos andre på pladsen.
Hvad så når det er koldt?
De fleste af os gør som alle andre, når vejret ikke lige er til bar numse – vi tager tøj på. Du bestemmer selv ud fra vejret og din egen lyst.
Og når der er fest?
Til arrangementer møder folk op i tøj og fejrer sammen med dans og hygge, ligesom på almindelige campingpladser.
Bliv medlem – blanketter og vedtægter
Vil du være en del af fællesskabet? Hent foreningens blanketter og vedtægter herunder. Er du i tvivl, så ring eller skriv – vi svarer gerne.
